Jens Warmingsvej
2017
Bygherre: |
Boligselskabet Hjem |
Beliggenhed:
|
Amager |
Ydelse:
|
Ingeniørrådgivning |
Årstal:
|
2009- 2017 |
Areal:
|
Nu 4.900 m² - efter renovering 8.867 m² |
Arkitekt:
|
Mangor og Nagel |
Udarbejdelse og gennemførelse af helhedsplan for bebyggelse, bestående af 62 boliger. Bebyggelsen er fra starten af 1970’erne og bygget som 1-plans huse i muret byggeri med flade tage.
Helhedsplanen, der omfatter totalrenovering af den eksisterende bebyggelse, fornyelse af ude-arealer samt omlægning af adgangsforhold, indeholder også fortætning med supplerende opførelse af 40 nye familie- og ældreegnede boliger.
Med helhedsplanens gennemførelse opdateres den eksisterende bebyggelse med ny klimaskærm, nye køkkener, badeværelser og gulve, istandsættelse af alle indvendige overflader, udskiftning af installationer samt etablering af balanceret ventilation med varmegenvinding. Med renoveringen ombygges de eksisterende boliger, så de får en mere funktionel indretning, større rum og niveaufri adgang og dermed forbedret tilgængelighed.
Bebyggelsen suppleres med nye boliger i ét og to plan. Nye boliger placeres i forlængelse af eksisterende boligrækker samt på 1. sal, så den samlede bebyggelse vil fremstå med et levende, varieret udtryk.